Ordensreglement for haveejerne i Haveforeningen Solsikken anno 1990,

Området er af kommunen udlagt til nytte/prydhaver med tilhørende grønne fællesområder. Haveforeningen Solsikken anno 1990 står for udlejning af haverne. 

§1. Lejemål:

  1. Haverne udlejes kun til medlemmer af Haveforeningen Solsikken anno 1990. Medlemskab 250 kr pr. år. 

§2. Nye haveejere skal,

  1. betale helårligt leje på 750 kr. eller halvårligt leje på 375 kr
  2. man betale et depositum på 500 kr. for udlevering af nøgle og have.
  3. Alle haveejere skal efterleve nedenstående ordensreglement. Man har endvidere pligt til at sikre, at besøgende familie og venner ikke er til ulempe for andre.

§3. Havernes anvendelse:

Haverne er NYTTEHAVER/PRYDHAVER Fremleje af haven må ikke finde sted.

§4. Pasning af haven:

  1. Haven skal passes jævnligt i hele sæsonen. Den skal tages i brug senest 15. maj og skal være klargjort til vinteren senest 1. november. 
  2. Jorden kan graves eller dækkes med kompost og blade. 

§5. Tilsynsførende:

  1. Haveforeningen Solsikken anno 1990 udpeger en person, som står for udlejning, fører tilsyn med haverne og påtaler mangler ved haverne. 
  2. Den tilsynsførende skal foretage kontroleftersyn ved tilfældige besøg i haverne.
    1. Skønnes en have IKKE er i orden – tilgår der lejeren et “gult kort” via den tilsynsførende i Haveforeningen Solsikken anno 1990
    2. En haveejer kan pr. sæson kun modtage en advarsel. Der gives herefter 14 dage til at færdiggøre haven. Er haven efter denne dato stadig ikke i orden, betragtes lejemålet som ophørt Bliver en advarsel nr. 2 aktuel, betragtes denne som bortvisningsgrund.
    3. Dialog:
      Den tilsynsførende har kompetence til i årets løb at afgøre eller afklare akutte opgaver, der ikke er nærmere præciseret i ordensreglementet, hvilket også gælder opståede problemer eller tvistighedens medlemmer imellem. Sådanne forhold skal skriftligt meddeles direkte til den tilsynsførende, der herefter vil træffe en beslutning, der kun kan ankes til næstfølgende havemøder,- hvis man ikke er enig i denne.

      NB Det er indlysende, at man fx ved sygdom kontakter den tilsynsførende og forklarer, hvorfor man i en periode ikke kan passe sin have. 

bestyrelsen har godkendt denne lejekontrakt

§6. Havenummer:
Alle haver skal være forsynet med et nummerskilt

§7. Afskærmning:
omkring terrasser skal være af en pæn standard. 
Den tilsynsførende kan evt. forlange et “uheldigt” hegn nedtaget.

§8. Hegn:
omkring haverne skal bestå af 2-3 vandrette lægter, som indkøbes af Hav erne efter aftale med Haveforeningen Solsikken anno 1990

§9. Stien:
udenfor haverne holdes ren og fri for ukrudt.
Beplantninger tæt på indhegningen skal beskæres, 
så de ikke gror ud over indhegningen.

§10. Kompostaffald:
læsses i kompostbunken. 
Det køres så langt ind/op i bunken som muligt. 
Tag greb / spade med og top affaldet op.
Der må kun smides KOMPOST AFFALD i kompostbunken!

  1. Ved kompostaffald forstås organisk materiale (dvs. planterester), der kan omsættes til kompost!
  2. Det kan medføre bortvisning, hvis man gentagne gange anvender kompostbunken til øvrigt affald.

§11. Almindelig brændbart affald: (pap, papir osv.)
bortskaffes af den enkelte haveejer.

§12. Afbrænding af haveaffald er ulovligt.

§13. Redskabs-containeren:
Der er plads til at anbringe redskaber i containeren.
Disse redskaber mærkes tydeligt med havenummer, 
inden de anbringes i containeren.

  1. Redskaber der IKKE er anbragt på rette plads, kan fjernes af tilsynsførende og evt. senere udleveres af samme.
    NB det vil blive betragtet som tyveri, hvis man tager andres redskaber.
  2. Trillebøre, vandslanger med slangevogne, græsslåmaskine og fræser er 
    Fælles redskaberne SKAL afleveres rengjorte. Husk at låse containeren efter brug-
  3. Havemøbler må IKKE opbevares i containeren 

§14. Fælles havemøbler:

  1. Havemøbler sættes ud i weekenden i marts, hvor der skiftes til sommertid.
  2. Havemøbler sættes ind i weekenden i oktober, hvor der skiftes til normaltid.

§15. Husdyrhold af enhver art er ikke tilladt i haverne.

§16. Cykling på havestien er ikke tilladt.

§17. Havevanding:
Der må vandes i en halv time pr. have pr. dag. 
Det henstilles, at de, der har mulighed for det, vander i dagtimerne, så de, der ikke er hjemme om dagen, kan vande om aftenen. 
Det er muligt at låne 20 eller 40 meter haveslange i containeren. 

  1. Åbning og lukning for vand: 
    Normalt åbnes der for vandet i weekenden i marts, hvor der skiftes til sommertid.
    Der lukkes for vandet i weekenden i oktober, hvor der skiftes til normaltid. 
    NB disse tider kan evt. rykkes pga. frost!!
  2. Det er pga. vandspild IKKE tilladt at skylle grønsager o.l. under rindende vand ved hanerne!
  3. Havemøbler må IKKE opbevares i vandhuset

§18. Fællesarealerne:
Lejerne har pligt til at deltage i renholdelse af fællesarealerne 
herunder at slå græsarealet. 
(Se liste på vandhuset over hvilke uger opgaven tilfalder de forskellige haver.) 

§19. Ansvar:
Generelt ophold færden og arbejde i haven på eget ansvar og egne  
forsikringsbetingelser. 

§20. Opsigelse af lejemål:
Lejemålet kan af lejeren opsiges med en måneds varsel.
Depositum for have og nøgle betales tilbage ved opsigelse/returnering af nøgle,
hvis haven er ryddet for affald, gamle møbler osv. 

§21. Haveforeningen Solsikken anno 1990

§22. kan opsige lejemålet:

  1. Såfremt punkterne 1-18 overtrædes.
  2. Undladelse af betaling/fornyelse af det årlige medlemskab på 250 kr af Haveforeningen Solsikken anno 1990 blive betragtet som ophævelse af lejemålet. En måneds overskridelse af betaling medfører, at haven uden varsel overgives til ny lejer.
  3. Undladelse af betaling af den årlige husleje vil blive betragtet som ophævelse af lejemålet. En måneds overskridelse af betaling medfører, at haven uden varsel overgives til ny lejer.